IDÈUDVIKLING OG MALERI

Hjernen er fantastisk i sine muligheder, men også forudsigelig, fordi den har det med at forfalde til gamle vaner. Hjernen trænger til at blive udfordret og overrasket for at levereblive inspireret til nyt. På kurset vil du komme til at udfordre dine gamle mønstre og få mulighed for at prøve nye metoder til at skabe idéer.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på kurset. Om du er uøvet eller erfaren, vil du få metoder til at videreudvikle dine billeder, der hvor du er.

På kurset vil vi arbejde med øvelser i at male indre landskaber; træne den kreative hjernehalvdel; finde farver ud fra følelser og stemninger; finde intuitiv form; meditation som metode til at åbne for det kreative flow; male ud fra musik; lære at forstærke virkemidler ved hjælp af kontraster. Og mere endnu!

Vi vil lægge mere vægt på at skabe udvikling indefra end at bedømme ydre præstationer. Det er med andre ord processen og oplevelsen, som det i første omgang handler om.

Øvelserne bygger på mine uddannelser fra Danmarks Designskole, Institut for Kunstterapi og undervisning igennem mange år.

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*