Psykoterapi og kunstterapi

Der kan være mange grunde til at gå i psykoterapi, indre og ydre udfordringer. Jeg har 20 års erfaring og tilbyder samtaler, når du har brug for at vende dine tanker og følelser, når du trænger til fortrolighed, og når det er svært.

Du kan skrive eller ringe til mig, så kan vi sammen finde ud af om, vi kan arbejde sammen, og om jeg kan være til støtte eller hjælp for dig eller ring til Stine Holtan 21 91 88 99

Du kan se priser længere nede på siden for psykoterapi, kunstterapi, og supervision.

“Hvis man som jeg, har haft svært ved at sætte ord på følelser eller oplevelser af, hvordan det føles at være mig, kunne kunstterapien åbne op for veje og bruge mine fingre som talerør….”

— Jonas

Kunstterapi er psykoterapi med fokus på den skabende proces. 

Kunst har en særlig evne til at bevæge os og løfte os følelsesmæssigt og kan ændre vores humør og stemning på et øjeblik. Vi bliver berørt gennem vores sanser og intellekt.
Derfor er det ikke overraskende at kunstterapi kan hjælpe så mange mennesker. Det der sker er, at vi åbner op for nye kreative veje til løsninger, som kan være svære at øjne, når stress, frygt, sorg eller afmagt hersker.

 Hvad kan kunstterapi?

 

Kunstterapi

  • Synliggør følelser og tanker

  • Åbner for nye skabende og selvhelbredende evner

  • Giver dig plads til at finde dine egne unikke løsninger

  • Skaber forandring og nytænkning i dit liv

  • Kommunikerer med farver og former

  • Udtrykker det usigelige

  • Fortsætter hvor ordene slipper op

  • Viser at der er utallige muligheder for helbredelse

Se problemerne lidt udefra

Ved behandling af chok og traumer, kan det være en fordel at bruge kunstterapi, da det er en nænsom metode til at løsne op for svære problemstillinger. Du behøver ikke at tale direkte om hændelser, der er sket, som er svære at tale om men kan udtrykke det på andre måder. Især børn og nogen gange unge har behov for at udtrykke sig uden ord og bare blive accepterede gennem deres billedsprog, men voksne har for det meste behov for uddybende samtaler i kunstterapi. Ved at dele din verden, kan isolation og ensomhed brydes.

Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode med kreative elementer. Beslægtet med maleterapi, tegneterapi, danseterapi og lerterapi har kunstterapi elementer af dem alle. I kunstterapi arbejder du enten her og nu med det, du føler er relevant at undersøge, eller bagud med fortiden eller fremadrettet med drøm og vision.
Du kan bearbejde din virkelighed i billeder, farver, former, streg og bevægelse.
Du kan også tage drømme op i kunstterapi. Herefter kan din kreation deles med mig, der kan støtte og vejlede dig.

“Et kunstterapi forløb for mig har betydet, at jeg hurtigere kom ind til sagens kerne i de problemstillinger, jeg kom med. Derudover fandt jeg hurtigere ind til mine egne iboende ressourcer, som virkede beroligende og healende på mig. Du kommer hurtigere ind til kernen af problemstillingen, fordi du arbejder udfra det, du skaber, som bliver samtalepunktet mellem dig og terapeuten. På den måde kan du bedre se din egen problemstilling lidt mere udefra, end hvis du sidder som midtpunktet hos terapeuten. At skabe en figur af ler, som illustrerede min problemstilling. Og derefter ændre på situationen ved at tegne en tegning jeg kunne placere lerfiguren i et mere omsorgsfuldt og beskyttende miljø. Dette har virket healende og beroligende på mig. Mine egne indre processer er gået hurtigere og jeg er blevet bedre til finde mine egne iboende ressourcer, fordi de er blevet tydelige for mig under kunstterapi forløbet.”

— Sus Gruner

Tilliden og relationen imellem mennesker er det største og vigtigste i al terapi.
I terapien tager jeg altid udgangspunkt i dine behov i samråd med dig i respekt for, at ethvert udtryk er unikt og tilhører den, der har skabt det.

 

Priser

 

Psykoterapi 850 kr. for en time.

Kunstterapi 850 kr. for en time.

Supervision 950 kr. for en time.

Session, studerende under 25 år: 600 kr. for en time.

“Udbyttet af det, oplever jeg som, jeg er blevet ”større” inden i …”

— Bettina

Etik

 

Jeg har tavshedspligt og følger etikken udarbejdet af psykoterapeutforeningen og Kunstterapeutforeningen KTF.

Om tolkning af billeder

Min teoretiske baggrund for billedanalyse er funderet i fænomenologi og C.G. Jungs analytiske psykologi samt i kunstanalyse med baggrund i kunsthistorie. Jeg kommer ikke med en færdigsyet analyse af dit billedearbejde. Tolkning foregår altid i samarbejde med den, der udfører kunstterapi.

Udtalelser

 

“Under kunstterapi kunne jeg tage hul på nogle aktuelle problemstillinger, jeg havde i mit liv, kigge nærmere på mine skyggesider og andre aspekter i forhold til det private og arbejdsliv. Ved hjælp af Stines dybe empatiske nærvær og vise tilgang kunne jeg se, hvordan jeg kunne skabe et dynamisk samarbejde mellem mine feminine og maskuline sider, og se lys i mørket i en fase, som var enorm betydningsfuld i mit liv. Det har givet mig mere åbenhed samt centrering, forståelse og rummelighed, som jeg har gavn af i mit hverdagsliv, relationer med andre og i min selvudvikling. Det var en stærk ressource oplevelse at være hos Stine. Kan varmt anbefales.”

— Alionah V. Larsen

“Jeg har haft fornøjelsen af at være sammen med Stine i et forløb. Udbyttet af det, oplever jeg som, at jeg er blevet ”større” inden i. En fornemmelse af mit rum til at takle de udfordringer livet byder på en mere hensigtsmæssig måde. Stine har med kunstterapien på en meget nænsom måde fået åbnet op til områder, der har givet erkendelser fra fortiden, der har gjort mig stærkere i det liv, jeg har nu.”

— Bettina Højsgaard